Word Så Det Virker Kursus 1 Lektion 1

Her er lydmateriale og noter til lektion 1, som blev afholdt mandag d. 8.4.2024 kl. 19:30-21:15.

Lydmateriale

Afspil

Noter

Starter din Word op med det man kalder backstage-visning, hvor en række skabeloner kan vælges, trykker man escape for at komme tilbage til et tomt dokument.
Er den indstillet til ikke at vise backstage, starter Word op med et tomt dokument, og du skal ikke gøre noget.

Undersøg skriftstørrelse mv.: Jaws+f.
Vis formattering i virtuelt vindue: Jaws+f 2 gange hurtigt efter hinanden.
Se info om dokument: Jaws+F1

Modtager du et dokument som vedhæftet fil, som åbnes i ”Beskyttet visning”: Tryk F6 og tab til ”Tillad redigering” og tryk Enter.

Overskriftsliste: Jaws+F6
Linkliste: Jaws+f7
Lyntaster til/fra: Jaws+z
Er lyntaster slået til kan du navigere rundt i dit dokument lige som på nettet: ”h” for overskrifter osv.”
Er lyntaster slået fra, og har du sat oplæsning af dit dokument i gang, vil lyntasterne også fungere så længe der læses op, men stopper du oplæsning, så markøren står stille, vil du skrive i dit dokument, hvis du taster bogstaver osv.

Læs markeret tekst op: Jaws+Skift+Pil ned

I afsnit hvor jeg demonstrerer navigation mellem afsnit, kommer jeg til at sige ”Jaws+pil op” og ”Jaws+pil ned”. Det skal naturligvis være CTRL+Pil op og CTRL+Pil ned.

Overskrifter: skriv noget tekst, stil dig der hvor overskriften skal starte, hold venstre alt og venstre skift nede, mens du vælger hvilket overskriftsniveau du ønsker med højre og venstre pile. Det aktuelle afsnit bliver markeret som overskrift.

Fortryd seneste handling: CTRL+Z

Fed skrift til/fra: ctrl+f (Dansk Word)
Kursiv til/fra: ctrl+k (Dansk Word)
Understregning til /fra: CTRL+u
Skift skrifttype, størrelse m.m.: CTRL+D
Skift skriftstørrelse, m.m.: CTRL+Skift+P. Samme dialogboks som CTRL+D, men du får fokus direkte på skriftstørrelse.
Undersøg skriftfarve med Jaws: Jaws+5 i talrækken over bogstaverne.

Opret indholdsfortegnelse: Stil dig hvor den skal starte, tryk Alt+q. Nu får du et søgefelt, hvor du kan skrive ordet ”indhold”. Pil ned til ”Indholdsfortegnelse undermenu”, tryk Enter, vælg ”Brugerdefineret indholdsfortegnelse med pil op og ned, og tryk Enter.

Opdater indholdsfortegnelse: Find ”Toc-feltet” hvor indholdsfortegnelsen starter. Tryk applikationstast eller Skift+F10, pil ned til ”Opdater felt”, tryk Enter, vælg ”opdater kun sidetal” eller ”Opdater alt”. Jeg gør altid det sidste.