Opdateret 24. februar 2021
Her finder du anbefalede indstillinger til Reaper.
Vi vil løbende udvide sortimentet af anbefalede indstillinger, så siden her er et godt sted at kigge, hvis du er i tvivl.
Siden her er opdelt sådan, at de vigtigste indstillinger står øverst. Derefter følger valgfrie indstillinger, som vi nævner her, da de måske kan være til gavn for nogle kursister.
Skulle du som kursist finde noget spændende, som vi ikke har med her på siden, så kontakt os meget gerne, så vi alle kan få gavn af dette.
Lyt til podcastepisoden herunder for at høre, hvor du kan finde diverse indstillinger. Siden her vil løbende blive opdateret med nye forslag.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Vigtige indstillinger
Preferences
Du åbner preferences i Reaper ved at trykke ctrl-p på Windows eller kommando-p på Mac.
Fanebladet: General:
Marker følgende checkboks:
- Save undo history with project files (in .RPP-UNDO file)
Hvis denne checkboks ikke markeres vil Reaper ikke gemme en undo-historik. Med andre ord: Når du gemmer dit projekt har du ingen fortrydelsesret eller historik at falde tilbage på. Denne indstilling er meget vigtig.
Fanebladet: Paths
Vi anbefaler at du indstiller følgende:
- Default path to save new projects:
Fortæl Reaper hvor dine projekter som udgangspunkt skal gemmes. Dette huskes, når du gemmer dine projekter.
- Default recording path, when project is unsaved and no recording path is configured
Her kan du fortælle Reaper hvor dine optagelser skal gemmes. Som standard vil dette være i mappen dokumenter/Reaper Media. Husk: Når en fil optages og herefter bliver importeret i Reaper, så er den gemt her.
- Store all peak caches (.reapeaks) in alternate path
Marker denne checkboks så Reapers ReaPeak-filer bliver gemt et samlet sted i stedet for at gemme dem i dine andre mapper. Når checkboksen er markeret skal du i det næste felt sørge for at vælge en placering til disse filer.
Fanebladet Keyboard/multitouch
- Marker checkboksen: Allow space key to be used for navigation in various windows
Fanebladet: Project
- Marker checkboksen: Save undo history (RPP-UNDO) (if enabled in general prefs)
Fanebladet: Device
På dette faneblad kan der vælges hvilket lydkort/interface der skal bruges.
Fanebladet: MIDI Devices
På dette faneblad kan du indstille midi-devices.
Fanebladet: Playback
På dette faneblad anbefaler vi at du markerer de følgende checkbokse:
- Stop/repeat playback at end of project
Er denne checkboks ikke markeret, så vil Reaper fortsætte afspilningen efter projektets indhold er færdigt. Vi anbefaler derfor, at checkboksen er markeret, så afspilningen altid stopper ved projektets slutning.
- Stop playback at end of loop if repeat is disabled
Denne checkboks anbefaler vi at du markerer. Den har også indflydelse på time selection, og en anden indstilling under: Editing behaviour. Når du markerer denne checkboks vil Reaper stoppe afspilningen, når din time selection er færdig med at afspille.
Fanebladet: Fades/Crossfades
Marker følgende checkboks:
- Use fade names instead of images for fade menus
Når denne checkboks er markeret vil skærmlæserne kunne fortælle og beskrive hvordan diverse fades ser ud frem for at dette vises som utilgængelige billeder. Denne indstilling vil fremadrettet virke alle steder i Reaper, hvor der optræder knapper med fades-muligheder såsom i dialogboksen: Item properties og lignende.
Fanebladet: Editing behaviour
Her skal følgende checkbokse være markeret:
- Move edit cursor to start of time selection on time selection change
Når denne checkboks er markeret, vil en time selection lettere kunne afspilles, hvis den skal redigeres. Når start- eller slutpunktet flyttes vil Reaper altid afspille start/slutningen af time selection, når afspilningen er aktiv og repeat er slået til.
- Move edit cursor when pasting/inserting media valgt checkbox
- If no items are selected, some split/trim/delete actions affect all items at the edit cursor
Fanebladet: Plugins
- Auto-open FX windows after quick-add
- Auto-open FX add dialog when opening empty track FX chain skal ikke være markeret.
Fanebladet: Compatibility
OSARA konfiguration
Trykkes der CTRL-F12 på Windows og Kommando-F12 på Mac åbnes dialogen: OSARA configuration.
Indstillingerne i dialogen er kort beskrevet herunder.
- Report position when scrubbing
Markeres denne checkboks vil OSARA oplyse markørens position, mens der scrubbes.
- Report time movement during playback/recording
Er denne checkboks markeret, vil OSARA oplyse markørens position, mens du afspiller/optager. Denne checkboks kan med fordel være ikke markeret, så skærmlæseren ikke overdøver lyden fra Reaper, mens der afspilles lyd.
- Move relative to the play cursor for time movement commands during playback
Hvis checkboksen her markeres, vil edit cursoren altid flytte sig i forhold til playback cursorens position. Se de to eksempler som forklarer forskellen på, hvad der sker hvis checkboksen er markeret eller ikke markeret. Funktionen her er særlig for OSARA, da den ikke findes i selve Reaper. Men alligevel udvider mulighederne for redigering og navigation.
- Eksempel 1: Checkboksen er ikke markeret.
Du afspiller dit projekt i Reaper. Du står i begyndelsen af projektet. Ca. 30 sekunder inde i dit projekt finder du ud af, at du gerne vil springe nogle sekunder frem. Så du trykker CTRL-page-down på Windows, eller Kommando-Page-Down på Mac, mens afspilningen fortsætter. Stor er din forundring, da Reaper pludselig afspiller de første sekunder af dit projekt. Hvorfor sker det? Det sker fordi playback cursoren og edit cursoren ikke følges ad. Playback cursoren er 30 sekunder inde i projektet, mens edit cursoren stadig er på 0, hvor du startede afspilningen.
- Eksempel 2: Checkboksen er markeret.
Du afspiller dit projekt i Reaper. Du står i begyndelsen af projektet. Ca. 30 sekunder inde i dit projekt finder du ud af, at du gerne vil springe nogle sekunder frem. Så du trykker CTRL-page-down på Windows, eller Kommando-Page-Down på Mac, mens afspilningen fortsætter. Stor er din forundring, da Reaper pludselig afspiller de næste sekunder af dit projekt. Hvorfor sker det? Det sker fordi playback cursoren og edit cursoren bliver tvunget til at følges ad via OSARA. OSARA sørger for, at hver gang du flytter playback cursoren, så flytter edit cursoren med. Det betyder, at edit cursoren flytter sig relativt til playback cursoren.
- Eksempel 1: Checkboksen er ikke markeret.
- Report markers during playback
Hvis dit projekt indeholder markers eller regioner, så vil Reaper automatisk oplæse navnene på dem under afspilningen af projektet, når denne checkboks er markeret.
- Report transport state (play, record, etc.)
Er denne checkboks markeret vil Reaper annoncere funktionerne på tasterne, som du trykker. Eksempel: Trykker du ctrl-mellemrum på Windows eller Mac vil OSARA automatisk sige: Pause, hvis afspilningen er i gang.
- Report FX when moving to tracks/takes
Denne indstilling gør det muligt at få OSARA til at fortælle om det track/item du har valgt også har effekter lagt på sig.
- Report MIDI notes in MIDI editor
Bruger du midi anbefales det, at denne checkboks forbliver markeret, så OSARA altid oplyser dig om de noder du arbejder med i midi-editoren.
- Report changes made via control surfaces
Denne indstilling er kun relevant for dig, som har en control surface-enhed. Er checkboksen markeret, så vil OSARA kunne fortælle dig resultatet af dine ændringer via dette surface. Eksempel: Du kan justere volumen på dit track og skruer ned for det. OSARA vil hele tiden angive volumen i db.
Valgfrie indstillinger
Disse indstillinger er gode at kende til, men det er ikke sikkert, at du får brug for at ændre dem. Er du i tvivl så undlad at rette noget af nedenstående.
Preferences
Fanebladet: General:
På dette faneblad er der mulighed for at bestemme, hvad der skal være med i undo-historikken. overskriften er her “Include selection”. Denne efterfølges af flere checkbokse. Hvis en eller flere af nedenstående er markeret, så vil et tryk på fortryd gå en handling tilbage. Eksempel:
Er track og item markeret herunder, så skal der trykkes to gange på ctrl-z på Windows eller to gange på kommando-z på Mac, hvis du vil tilbage til det sted, før du valgte et track og et item.
- Item
- Track
- Envelope point
- Time
- Cursor
- Show splash screen on startup
Denne checkboks kan afmarkeres. Vil muligvis få Reaper til at starte hurtigere.
Fanebladet: Media item defaults
- Create automatic fade-in/fade-out for new items, length
Hvis denne checkboks er markeret vil Reaper automatisk indsætte et fade in og out når items importeres. I feltet efter checkboksen kan der vælges, hvor langt dette fades skal være. Standardværdien er 10 millisekunder. Formatet er således: 0:00.010
Fanebladet: Audio
- Tiny fade out on playback stop
- Tiny fade out on playback start
De ovennævnte to checkbokse vil indsætte et lille fade ved start og stop af afspilningen. Dette kan med fordel fravælges ved at fjerne markeringen disse to checkbokse.
Fanebladet: Playback
- Only play selected tracks when scrubbing/jogging
hvis denne checkboks markeres kan du vælge kun at høre lyden fra dine valgte tracks, når du scrubber. Som standard er denne checkboks ikke markeret, hvilket betyder, at når du scrubber så hører du lyden fra alle spor.
- Engage scrub when playing (stopping playback)
Hvis denne checkboks markeres, kan man scrubbe mens afspilningen er i gang uden først at trykke pause. Denne checkboks er ikke markeret som stdard.an
Fanebladet: Media (lige under midi editor
- Automatically name unnamed tracks on media import
Denne checkboks fortæller Reaper om importerede filer skal navngive et eller flere tracks automatisk baseret på deres filnavne. Er checkboksen ikke markeret, vil der kun fremgå et track number (altså et spor som kun hedder: 1, 2, osv.)
- Remove trailing numbers
Hvis denne checkboks ikke er markeret vil Reaper ikke vise et track number, men kun navnet på tracket.
Fanebladet: Compatibility
- Comboboksen: VST/AU bridging/firewalling skal stå til: Automatic bridging (when required)
Fanebladet: External editors
Fra dette faneblad er det muligt at åbne valgte items i en ekstern editor. EKsempelvis kan man åbne en eller flere filer i Audacity, GoldWave, SoundForge eller en helt fjerde editor. Herfra kan man redigere sin lyd (husk dog at det nu er destruktivt fordi vi arbejder udenfor Reaper,) og når editoren afsluttes og filerne gemmes, vil de automatisk blive importeret til Reaper igen. Dette kan måske være nyttigt i sjælne tilfælde.
Project settings
Project settings (også kaldet project properties) finder man ved at åbne et projekt og trykke alt-enter på Windows og alt-enter på Mac.
Husk: Når du har indstillet dit projekt, kan du vælge at gemme det som dit standardprojekt. Dette gøres ved at åbne project settings og finde og aktivere knappen: “Save as default project settings”. Her er det vigtigt at huske, at når du aktiverer denne knap medtages alt, så hvis dine indstillinger skal gælde for alle projekter, så lad det være tomt, når du retter standardindstillingerne til.
