Tryghedspakken – IT-support på klippekort — fra R H N
Tryghedspakken
Tryghedspakken er meget mere end 5 timers fjernsupport. Den er udviklet til dig, der bruger en skærmlæser — JAWS, NVDA eller Oplæser — på Windows. Hjemme, på arbejdet, eller begge dele.
Jeg, René Herluf Nielsen, indehaver af R H N, er selv blind og har brugt JAWS siden 1996. Jeg kender både de problemer, du kan stå med, og hvordan de løses hurtigst — også når de er af den slags, der er svære at forklare for en, der kan se skærmen.
Er Tryghedspakken noget for dig?
- Har din Windows-computer eller din skærmlæser brug for en kærlig hånd?
- Oplever du problemer med computeren eller telefonen, der spænder ben for det, du skal have gjort — derhjemme eller på jobbet?
- Har du brug for vejledning i bestemte funktioner på computer, telefon eller andre arbejdsredskaber?
- Vil du være sikker på, at tingene virker, så du undgår afbrydelser midt i en arbejdsdag?
- Vil du gerne holdes opdateret om løsninger, der kan gøre hverdagen lettere?
Kan du genkende dig selv i bare ét af punkterne, er Tryghedspakken det rette valg.
Hvad indeholder Tryghedspakken?
Tryghedspakken er et klippekort med 10 klip. Hvert klip giver op til 30 minutters hjælp, og klippene kan bruges til:
- Teknisk fejlfinding og optimering af din computer eller skærmlæser — og så meget, vi kan snakke os igennem på din iPhone eller Android. På telefonen kan vi ikke overtage styringen, så dér er vi afhængige af dig som hjælper.
- Rådgivning om funktioner og løsninger, der gør dine opgaver lettere at komme igennem.
- Løbende support, så dit udstyr bliver ved med at være opdateret og driftssikkert.
Hjælpen gives via telefon og fjernsupport inden for normal åbningstid (mandag-fredag kl. 8.30-15, lørdag kl. 9-12) — eller efter aftale.
Pris til og med 31. august 2026: 3.000 kr. for 10 klip, altså 300 kr. pr. klip. Fra den 1. september 2026 stiger prisen til 3.500 kr. Alle priser er inklusive moms.
Vigtige bemærkninger
Tryghedspakken kan kun bestilles efter en individuel vurdering af, om den passer til dine behov. Det er ikke en formalitet — det er for at undgå, at nogen køber et klippekort til noget, der kan klares billigere eller slet ikke kan klares.
Der afregnes altid mindst ét klip, hver gang fjernsupport påbegyndes, uanset hvor kort tid det tager.
Øvrige muligheder
Fjernsupport som enkeltstående timer
750 kr. pr. påbegyndt time til og med 31. august 2026 — fra 1. september 850 kr. Afregnes i halve timer.
Eksempel: 1,5 time koster 1.125 kr. (fra 1. september: 1.275 kr.)
Vejledning hos dig, mindst 2 timer ad gangen
1.000 kr. pr. time til og med 31. august 2026 — fra 1. september 1.200 kr. Afregnes i halve timer.
Eksempel: 2,5 time koster 2.500 kr. (fra 1. september: 3.000 kr.)
Vejledning på stedet tilbydes kun efter en individuel behovsvurdering, og primært til opgaver, der ikke kan løses over afstand. Alle priser er inklusive moms.
Et eksempel fra hverdagen
“Jeg ringede fordi min pc blev ved med at melde om en opdatering. Det viste sig at være min nye JAWS-licens, som var blevet bevilget. På ét telefonopkald fik jeg både licensen aktiveret og opdateret hele vejen op til nyeste version.”
— Jørgen, Tryghedspakke-kunde
Sådan bruges pakken bedst: hurtig hjælp til selvhjælp, så du selv kommer videre samme dag.
Alt koster ikke klip
Har du et hurtigt spørgsmål eller brug for et godt råd, kan det ofte klares på få minutter — helt gratis. Et klippekort er til det, der tager tid, ikke til det, der tager to minutter.
Jeg holder desuden øje med, hvornår det er tid at søge om opgradering af udstyr eller ny licens til din skærmlæser, så ansøgningen kan være inde i god tid — så de bevilgende myndigheder har en chance for at nå det.